Regler

Fiskekort

Der kræves fiskekort til lystfiskeri i Lagan. Fiskekortet kan købes på bl.a. følgende steder: Laholms Sportfiske, Laholms Turistbyrå, tankstationer i Laholm, Maxi Mellbystrand, Wittlocks Halmstad, Go Nature Halmstad.

Et mistet fiskekort erstattes ikke!!

Fiskekortafgifter

Årskort....................1000:-
Dagkort.....................150:-
Dagkort skrubbe............60:-
Børn og unge under 18 år fisker gratis.

Fisketider

Premieredag: ..................................... 1/3 uanset issituationen
Skrubbe: ..........................................................8/3–31/12
Laks, ørreder, øvrige fisk: ......................................1/3–14/10
1–30/9 ....................................... fiskeri tilladt kl. 06.00–21.00
1–14/10 ...................................... fiskeri tilladt kl. 06.00–19.00
1–7/3 och 1–14/10 ................................ fiskeri kun med årskort

Fiskemåde

Kun én stang pr. person.
Kun håndredskaber.
Intet fiskeri med agnet krog i april måned på
strækningen Daggan – havet.
Brug blyfrie blink og lodder!

Forbudte fiskemetoder

a) Rykfiskeri er forbudt ifølge svensk lov.
b) Tilsigtet eller utilsigtet fejlkroget fisk, kroget på andre steder end i mund og svælg, skal afkroges med største forsigtighed og straks sættes ud igen. Fisken må ikke tages op af vandet ved denne foranstaltning.
c) opstrømskast er ikke tilladt
d) 1-14.10 kun fiskeri med enkeltkrog

Bådfiskeri

Trolling kun mellem Smedjeåns udløb og til øen opstrøms Lagaoset (mundingen). Intet fiskeri med båd i marts måned samt 15/9–14/10.

Spinnefiskeri

Med spinnefiskeri menes fiskeri med spinne- eller fastspolestang og multiplikatorhjul eller fastspole. Som madding tillades skeblink, spinner, wobler, spinnefl ue, jig og fiskeri med agnet krog (se også nedenstående). Alle andre maddinger er således forbudt.

Fluefiskeri

Med fluefiskeri menes fiskeri med fluestang, flueline, forfang og flue. Vær ekstra opmærksom ved vadning. Vandniveauet kan stige uden forudgående varsel.

 

Fiskeområde

Fiskeri tilladt fra skilt ca. 250 m nedstrøms Laholms kraftstation og til havet, en strækning på ca. 8 km. 1–14/10 fiskeri kun fra fiskeriets øverste grænse t.o.m. den vestlige spids på Ösarps ø (for skrubbe se nedenfor).
Fluefiskeri: 1/3–30/4 fra ”kanalen” til havet på Lagans sydlige side. Ved Jises pool (revet nord), Per Karls Hall, Bryggan (rensningsanlægget) og Svinaholmen (Ösarp) inden for det skiltede område. Anvend rotationsfiskeri, når mange fisker samtidig!
Spinnefiskeri: Gröningen, Halmstadhålan og rensningsanlægget (ved kraftledningen) inden for det skiltede område.

Skrubbe fiskes kun på strækningen Daggan – havet og kun med bundfiskeri. For Smedjeån gælder særligt fiskekort.

Fangstmængde

Fiskekort berettiger til fangst af højst tre laksefisk om dagen. Fangne fisk må beholdes. Udleget laks og ørred, såkaldte nedfaldsfisk, skal genudsættes.

Registrering: Fanget laks og ørred skal rapporteres og vejes senest 3. dag efter fangstdagen. Rapporteringen/vejningen er obligatorisk. Se mere information på opslag ved Lagan.

Minimumsmål

Målt fra næsespidsen til halefinnens yderste spids.
Laks ........................................................ 45 cm
Ørred ...................................................... 45 cm
Skrubbe .................................................... 20 cm
Øvrige fiskearter, se gældende fiskereglement.

Tilsyn

Den fiskende skal bære sit fiskekort vel synligt i plastlomme på armen og i øvrigt følge de anvisninger, der gives af tilsynsmanden. Den fiskende er forpligtet til at kende til fiskereglerne og omhyggeligt iagttage bestemmelserne. Fiskere, der forbryder sig mod de gældende bestemmelser og fiskeregler, eller som optræder forstyrrende for andre fiskende eller ikke-fiskere, udelukkes fra fortsat fiskeri i Lagan. Vi forudsætter, at du som lystfisker og naturelsker viser hensyn mod det miljø, som du opholder dig i med dets natur og dyreliv. Tænk på de skader en kasseret line eller krog kan forårsage i naturen. Affald, mad, papir m.m. lægges i affaldsbeholdere.

Laholms Laxkung

Som Laholms laksekonge kåres den, der har fanget sæsonens største laks. Pris og diplom uddeles.

Regelændringer

Ændringer eller tillæg i reglerne kan tilkomme i løbet af den igangværende sæson. Disse slås op langs Lagan. Det er din pligt som lystfisker at holde dig informeret om gældende bestemmelser for fiskeriets udførelse.
Overtrædelse af gældende regler kan medføre inddragelse af retten til at fiske.

Laholms Laxfiske - Rombergsväg 21 - 312 60 Mellbystrand